Om Smørhullet
Vi er en stabil personalegruppe- vi er unge og ældre, og vi er uddannede og uuddannede. Vi bidrager alle med erfaring og høj faglighed (Nogle bidrager med deres personlighed og deres fag, andre medarbejdere bidrager med deres personlighed og deres erfaring). Vi lægger vægt på at forældre og personale gennem et tæt samarbejde og en positiv dialog, forsøger at skabe sammenhæng i barnets liv.
Vores pædagogiske mål er at drive vuggestuen, således at børnenes trivsel og udvikling sikres bedst muligt. Det arbejde foregår gennem tætte relationer med stabile, nærværende, positive og autentiske voksne. Personalets arbejde tager udgangspunkt i den tætte tilknytning mellem barnet og den voksne.
- Vi lægger vægt på at se det unikke i hvert barn og se dets ressourcer.
- At barnet støttes i at udvikle "sit selv" i den sociale kontekst.
- At kultur og menneskesyn i Smørhullet er præget af respekt og ligeværdighed.
- At der skabes ro og nærvær ved at dele børnene op i mindre grupper om formiddagen.
- Og så går vi ind for for, at børnene kan komme ud i al slags vejr - året rundt.
Kost/ madordning:
Hver dag laver vores dygtige madmor, Ane, mad til os alle sammen. Vi spiser 100% økologisk mad, og har i den anledning fået tildelt det økologiske guldmærke fra sundhedsstyrelsen.
Kom på besøg:
Almindeligvis er der mulighed for rundvisning torsdage i ulige uger, med vores leder Pernille. Hvis I er interesserede i det, kan I ringe på tlf +45 28 25 30 49 og aftale nærmere. Fra I har været på rundvisning kan der gå en rum tid, før I får tilbudt plads, og det kan ske at I vil på besøg igen inden I takker ja. Dette er desværre ikke en mulighed, da Pernille har mange opgaver i løbet af en dag.
Vi glæder os til at se jer! :-)